|
Jens CHristensen Lesemester.
Født omkring 1547.
Død omkring 1610.
Lesemester.
|
f
Christen skriver SØfrenson.
Død efter 1573.
|
||
|
m
Magdalene UKjent.
Død 1581-09-18. [1]
Hustru.
|
|||
|
Født omkring 1547.
Død omkring 1610. Lesemester. Referanser: BGH = Bang, Den norske kirkes geistlighed i reformations-aarhundredet. BKH = Bang, Den norske kirkes historie i reformasjons-aarhundredet. NR = Norske rigsregistranter. NM = Norske Magazin HK = Historiske kildeskrift BGH side 230 og 231. Avskrift. Jens Christensen var sønn av rådmann i Bergen Christen Søfrensøn Skriver. Den 24. august 1570 reiste han for anden gang ut på studium; ved avskjeden gav kanikkerne ham 5 daler til "tærepenning". Den 6.september det følgende år, da han studerte ved universitetet i Kjøbenhavn, sendte domkapitlet ham 4 daler til understøttelse (NM I, 380 og 434). Ved kongebrev av 15. juni 1572 fikk han løfte på det første ledige kanonikat i Bergens domkapitel (NR II, 39). Om han da fremdeles var ute på studium, eller muligens hadde vendt tilbake til Bergen, vites ikke. Efter mester Absalons død blev han valgt til dennes eftermand, i hvilken stilling han første gang omtales den 4. mai 1575, da han fikk en av de prebender, hans formand tidligere hadde hatt (NR II, 155, hvor "Jakob" er feil for "Jens" se ibid. II, 315). Hans navn finnes også på et skjøte av 16. august 1575 (NM II, 79). Den 11. april 1579 fikk han kongelig tilsagn om, at et laksefiske, som tilhørte hans præbende (Corpus Christi), men som var kommet under Bergenhus, skulde tilbakegies ham (NR II, 315). Efter biskop Sshjelderups død fikk han i 1583 kongebrev på Trinitas præbende, som han dog måtte avstå til biskop Fos det følgende år (ibid. II , 514 flg. og 586). I februar deltok han i de forhandlinger, hvorved hospitalsprestens inntekter blev fastsatt (NM I, 509); Bang, side 80). I 1590 hadde han mange ubehageligheter i anledning av sin opptreden ved justismordet på sin formands enke (Bang side 175). Han slapp dog med, at han efter kongens forskrift fikk en alvorlig formaning om for fremtiden at avholde sig fra "motvillige ord og tale og utilbørlige og usømmelige gjerninger og alene tage vare på sit kald og embede" (NR III, 151). Om våren 1594 utnevnte myndighetene i Bergen ham til sogneprest på Voss efter Erik Olufssøn (NR III, 347 og 386). PÅ grunn av motstand fra menighetens side blev det ham umulig å tiltrede dette embede (Bang side 80). I året 1600 omtales han som en svakelig mann, over hvis manglende tjeneste det i flere år hadde vært klaget (Rørdam, Historiske Kildeskrifter II, 581). Han vedblev imidlertid å virke som lesemester ved Bergen skole, inntil han på grund av "alderdom og skrøbelighet" tok avskjed. Hans eftermand blev utnevnt av kongen den 20. august 1602. (NR III, 675). Om hans videre skjebne, se NR IV, 8, 215, 418). Medtatt senere. Så langt BGH. BKH, side 63 Mag Anders Foss blev dr. Schjelderups efterfølger på Bergen bispesete 1583-1606. I sitt nye embede skulde han nydt samme avllønning som formanden. Inntekten var blitt noe mindre ved at lektoren Jens Christenssen straks etter dr Schjelderups død hadde fått kongebrev på Trinitatis Præbende. Men ved slutten av 1584 blev dette præbende tilbakegitt bispeembedet. BKH, side 74 Absalon Pedersen døde i 1574. Hans enke, Anne Pedersdatter, levde i trange kår. Absalon hadde vært Jens sin forløper som teologisk lektor. I 1589 blev den daværende lensherre på på Bergenshus Nils Bild avløst av Peder Thott. Thott lot i 1590 enken tiltale for å ha øvet trolldom. Som følge av denne tiltale blev hun den 9. april samme år av Bergens lagmann, borgermester og råd dømt til å brendes levende. Før denne dom blev fullbyrdet, vendte et par av byens prester seg til lensherren med bønn om at hun som aldeles uskyldig måtte fritakes for å lide sådan urettferdig straff. Men til ingen nytte. Den arme kvinde blev ført til retterstedet og endte sit liv på bålet, Dette vagte den dypeste harme blandt byens prester. En harme som gav seg luft både på veien til retterstedet, hvor de sang salmer, som hun selv istemte, og ved bålet, hvor sognepresten til Korskirken mag. Hans Jørgensen og lektoren ved Bergen skole, Jens Christensen, tok til orde og ropte at den dødsdømte enke var uskyldig, og i skarpe ord lastet borgermesteren og rådet for deres himmelropende urettferdighet. Myndighetene i Bergen vendte seg nu med klage over disse to mend til lensherren på Akershus, Axel Gyldenstierne, som tillike var stattholder over det Sønnenfjeldske Norge. Stattholderen kom selv til Bergen og fikk til et forlik. Lektoren blev sittende i sitt embede, mens sognepresten måtte stå til rette i Kjøbenhavn. Så langt BKH BHK side 79-80 I 1594 var Mats Jenssen prest på Voss, men blev avsatt det følgende år. Lektoren ved Bergen latinskole, Jens Christensen blev så utnevnt til sogneprest på Voss, men vossingene holdt fast på Mats Jensen, så det blev umulig for Jens Christensen å tiltre embedet, og Mads Jensen fortsatte som prest til sin død i 1618. NR, IV, side 8 Brev til Anders Foss, superintendent udi Bergen stift. Vi erfarer Hr. Jens Christensen i Bergen på grund av sin alderdom og annen uskikkelighet ikke lenger kan forestå lektoratet, hvilken bestilling han og udi langsommelig tid ikke skal have betjent. NR, IV, side 215 Forrige lesemester i Bergen udi lige måde ber vi deg inndrive de bøter som han er idømr og ettersom vi nå har hørt at Hr Jens ikke på 7 uker har besøkr sine sogn ber vi om at han til dom forfølges og lar ham straffe. 7. august 1607. NR, IV, side 418 Mester Tomis Haugen, lesemester i Bergen fikk forleningsbrev efter avgangne Hr. Jens. (St, Annæaprebende). 6. april 1611. J K var første gang gift med Elisabeth Pedersdatter Krag som døde i 1593 etter sin 14. barselseng på 19 år. En kan etter dette anta at Jens og Elisabeth blev gift kring 1573, og at Elisabeth født kring 1550 og Jens kring 1545. Han kunde da være ca 25 år da han 2.g. reiste ut for å studere. Slægten benkestok. Wilhelmine Brandt, side 5 og 13 J C blev annen gang gift kring 1599 med Birgitte Nilsdotter, enka etter Jon Trondsen Benkestokk. Hun var en "ufri (uadelig) Kvinde" "Uddrag af Skiftebrevet efter Jon Trondsøn Benkestok til Melø" Vi efterskrevne PH, JW, NH og JT, gjør vitterligt at den 8. august 1599 var i hæderlige og vellærde Mands Hr. Jens Christensen Læsemesters Hus i Bergen i Nærværelse af erlig og velb. Frue Adelutz Benckestoch til Hannanger samt flere gode Folk, efter begjering af fornævnte Hr. Jens på sin Hustrues, hustru Beritte Nilsdatters Vegne o. s. v. Så følger arveoppgjøret hvorav jordegodset var på 59 1/2 voger fisk. Birgitte fikk halvparten som lå i 17 gårder i Nordland.. De 9 barna etter første ekteskap fikk den andre havparten.. Beseglet avf de 4 Udstedere, Hr Jens Christensen, Thorlof og Anders Benchestock, samt underskrevet også af Christopher Benchstock. Jacob Åland, Prester i Eid. Ifølge et sagn bodde ei adelsdame som eneboer oppe på Skarhaugfjellet i et hus , som en enda kan se tufta etter.Trolig er denne adelsdama Birgitte Nilsdotter. Efter at Hr. Jens var død, ser det ut til at hun bodde på Skaarhaug, som var presteenkegård. I tiendemanntallet fra 1611 for Eid vert en Johannes Benkestokk nevnt. Jens hadde en grund i Bergen ved den almenningen som Fredrik II hadde påbudt mellem byen og brygga.. Jens hadde retten til St Anna-prebendet og kom i den forbindelse opp i en sak med Jon Teiste, som vilde ha to laup smør i Indre Kroken i Lyster, som i 1561 var dømt under prebendet av Eirik Rosenkrants. Saken blev på dømt av herredagen i Bergen i 1604. Dommen fra 1561 blev stadfestet. Av sanmme herredagen blev på dømt et søksmål fra Jens mot Abel Olufsen. Det førte ikke frem og Jens blev idømt sakskostnadene. Jens døde kring 1610. Bergens historiske forening, Skrifter nr 41, side 97. Jens Christensen lesemesters dagbok. Ved Rektor Olav Riste. Utdrag: 1562, ved midtfaste dro Jens med sin far Christen Skriver rådmann til Kjøbenhavn til skole. Jens var da omtrent 15 år, d v s født ca 1547 1566. Jens Lesemester kom hjem fra Kjøbenhavn etter å ha vært ute på 5 års tid. 1575. Jens Christensen skolemester og kapellan i domkirken kallet og aproberet til lesemester og blev straks sendt til Kjøbenhavn til de høglærde og kongelige Majestet om videre Comfirmants og fikk sitt Confirmatsbrev av kongelige Majestet. 1576. 21. november født Samuel. Far. Johannes Doldius 1580. Døde Her Peder på Fana 1581. 18. sept. døde hustru Magdalene, Christen skriver og rådmanns hustru i Bergen og Her Jens lesemesters moder og ligger begravet ved her Jenses kvinde Hustru Elizabetz Pedersdatter på Fana som blev begravet der i 1593 1583 den 3. nov døde salig Elisabett, her Jens Lesemesters hustru udi barselseng med sit fjortende barn som de hadde avlet sammen på 19 års tid og blev ikke forløst med fosteret men de fulgtes ad og ligger begravet under bispens stol i Domkirken 1599, 16.sept blev Anna Bencke stock forløst på phana med en ung søn ved Ulrich Meier :
|
|
Jens CHristensen Lesemester.
Født omkring 1547.
Død omkring 1610.
Lesemester.
|
f
Christen skriver SØfrenson.
Død efter 1573.
|
||
|
m
Magdalene UKjent.
Død 1581-09-18. [1]
Hustru.
|
|||
