Skolemester 1554-1557, prest Fana 1557-1580.
Født omkring 1520.
Død 1580-12-29 på Fana.
Begravet 1581-01-01.
Peder Simonsen var av norsk adel. Se hans fars biografi
I Lexicon over adelige Familier i Danmark, Norge og Hertugdømmene, Andet Binds Første
Hefte finnes følgende på side 169:
Simenson
"Peter Simensen, Herr Gebles Fader, førte en Sølv Skiold med en blaa Bielke, belagt med tre
sexoddede Guld Stierner, og i øverste Feldt, tre med Spidserne mot høire jevnsides satte Guld
Halv-Maaner. (Hirtzh) Tab. XXVI, No. 107"
En sølvkanne som befinner seg i Britisk Museum har slektsvåbenet til famiijen Krag inngravert i
lokket.
Fra " Den Norske Kirkes Geistlighet i Reformations-aarhundredet" av Biskop Bang utgitt
1897, hitsettes:
side 194-196, (Artikkelens kildehenvisninger er her utelatt):
"Peder Simonssøn Krag"
"Sønn av rådmann i Bergen Simon Jakobssøn, der var av adelig byrd og dennes Hustru
Karine,
der var født på Ferøerne. Faderen omtales som død i 1564; moderen som Absalon Pederssøn
omtaler som " en gudfryktig, from og tuktig kvinde i alle måder", avgikk ved døden den
24,juni 1567.
Simon Jakobsen synes å ha vært en vellholden mann; ialfald eide han et hus på
Tyskebryggen, som sønnen arvet.
Sin første undervisning fik Peder Simonssøn paa Bergen latinskole, hvorefter han studerede
ved Kjøbenhavns universitet fra 1548 til 1552, understøttet dels af faderen, dels og
fornemmelig
af biskop Geble Pederssøn. Efterat han var vendt tilbake til Bergen, blev han i begyndelsen
av
november 1554
ansat som skolemester ved latinskolen i stiftstaden. I denne stilling tjente han til omtrent
paaske
1557, da han opsagde skolen. På hans begjæring havde nemlig lensherren paa Bergenshus
Kristofer Valkendorf givet ham det da ledige Fane sognekald, som det var hans mening at
nyde
intægtene af, paa samme tid som han indehavde rektorembedet i Bergen. Dette vilde imidlertid
lensherren ikke tillade, hvorfor han foretrak at give afkald paa skolen mod at beholde Fane.
Absalon Pederssøn skildrer Peder Simonssøn som " en smuk lærder mand".
Imidlertid blev dog hans prestelige virksomhed gjennem hele hans embedstid kun en bisag lige
overfor den gjerning, der helt optog hans tid og kræfter, og som han røgtede med stor
dyktighed, nemlig stillingen som domkapitlets forretningsfører
En og anden gang var han vel på sin prestegaard paa Fane. Men den meste tid opholdt han
sig
i
Bergen, hvor han boede i sit efter faderen arvede hus. Derfor ser man også, at de fleste af
hans
børn blev døbte i Bergen, og at alle skriftlige dokumenter. der vides at være utstedte af ham,
er
daterede i denne by.
Som medlem af Bergens domkapitel sees han at have deltaget i alle dettes møder, enten der
forhandledes om økonomiske spørgsmaal, eller det dømtes i ekteskabssager, ligesom det
selvfølgelig var gjennem han, at der blev sendt pengehjelp til studerende i udlandet.
Baade i kraft af sin stilling og sin dygtighet var Peder Simonssøn en almenagtet mand. Da
Geble
Pederssøn havde faaet sit slaganfald i august 1555, sendte han ham og Nils Henrikssøn paa
Voss til Danmark for at faa kongen til at udnevne en ny biskop. I 1565 fulgte han Erik
Rosenkrands til Stavanger for at være ham til hjælp ved ordningen af de kirkelige forhold der. I
1569, da han holdt barselgilde paa Fane prestegaard havde han blandt sine gjester baade
lensherren og biskopen.
Med hensyn til Peder Simonssøns private forhold er det at merke, at hans prestegaard paa
Fane
nedbrændte i begynnelsen af 1580 eller slutningen af 1579.
Hans gaard i Bergen led i 1565 nogen skade. idet der kom ild i et nabohus.
Under branden i 1582 gik den helt op i flammene og blev ikke gjenopbygget i hans levetid.
Om Peder Simenssøns familjeforhold haves følgende op lysninger.
Ved sin død efterlod han sig en enke ved navn Kirstine Andersdatter. Om han tillige havde
været gift med en anden vides ikke. Sikkert er det at det beror paa en misforstaaelse, naar
man har ladet ham første gang være gift med en kvinde ved navn Aselin.
I 1563 havde han flere børn, der var saa vidt gamle, at han holdt en "pedagogus". En af disse
var sønnen Geble, der fikk kaldet efter faren. Efter den tid fik han følgende børn:"
Se "Grunddata"
Fortsatt Bang , side 197
Kapellaner:
Da som ovenfor oplyst, Peder Simonssøn for det meste boede i Bergen maate han altid holde
en kapellan paa Fane til at udføre den prestelige tjeneste. Følgende af disse kapellaner
kjendes:
Engelbrigt Pedersøn, ordineret til prest i 1566
Nils Hjelte, ordinert til Peder Simonssøns kapellan 1569
Nils Bugge, ordinert til kapellan på Fane i 1570
Jacob T. Larsen: Fana Bygdebok , 1. Fra de eldste tider til 1665. Utgitt 1980.
Side 351, Sogneprest på Fana.
Når Hermod Hjellestad hevder at Peder Simonssøn "vart heile levetidi si knytt til byen", er det
neppe riktig , (Fana I, side 404.)
(Min anm: Hjellestad synes å ha hentet dette synet fra Bang, se ovenfor)
Rett nok hadde han hus i byen. Huset hadde tilhørt faren, senere bodde moren der til hun
døde
i 1567. Senere var huset bortleid til borgere i byen. Allerede i 1562 hører vi om "her Peders hus
på Fana" .----------Vi vet også at herr Peder døde og blev gravlagt på Fana omkring årsskiftet
1580/81, noe som ytterligere bekrefter at han levde og virket på Fana,
Fra Absalon Pedersøns Kapitelsbog 1552-1572
side 186 1554 Peder Simonssøn kallet til skolemester
side 199 1562 24.mars frierferd, hustru Karine, salig Simen
Jacobssøns efterleverske deltok
side 265 1564 Peder Simonssøns datter døpt 4.juni, født 2.juni
side 295 1565 Peder Simonssøns Daniel døpt 26.sept., født 24.sept
side 330 1567 24.juni. Natten til Onsdagen døde her Peder Simensons moder til Fana her i
byen, som var Simen Jacobsen rådmanns hustru, var hun født på Ferø
side 332 1567 14.sept. Christned her Peders datter til Fana i Domkirken og var kalled Karine
efter her Peders moder Hustru Karin
side 354 1569 20.febr.. Drog Matz Scheil (høvedsmann på Bergenshus) , doctor
Jens (Schelderup, biskop i Bergen), . Absalon, hans hustru, hustru Aselin, Margrethe
Jonsdotter, Peder Tysk, fogd i Sogn, Jøren skriver, fogd i Nordfjord, Gert Boldsuin, fru Kirsten
til
Lyse-kloster, her Michel og flere til barsel på Fana, var jeg forne Absalon, her Peder fadder, var
barnet født 12. Februar.
side 387 1570 27.sept.. Døde Berittis, Christern skrivers eldste datter
side 391 1570 20.desember. Var her Peder Simmensons datter fød ved 5 slett om morgenen
side 391 1570 21.desember. Døbt her Peders datter og kallet Aselin efter salig hustru Aselin
side 354 1569 22.febr. Droge vi alle hjem igjen
|
Født omkring 1490.
Død før 1562. [1]
Rådmann i Bergen i 1550 årene.
